At lære af historien
- Broen til en fremtidig byggepraksis
Tænk, hvis historisk byggeskik, traditionelle materialer og metoder kunne være med til at tegne omridset af en fremtidig byggeskik.
Både når det gælder valg af materialer, konstruktionsmetoder og måder at bo, er der brugbar viden at hente i den historiske byggeskik.
Det Kongelige Akademi stod bag dette bidrag, der indgik i den samlede udstilling Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. Målet med initiativet er at skabe bæredygtige nye boliger med respekt for de ressourcer, vi har til rådighed på vores planet. Initiativet er sat i værk af Realdania og VILLUM FONDEN, som i alle dele af processen vil aktivere bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører, forskere og ideudviklere med det absolutte fælles mål at reducere byggeriet CO2-aftryk.
HVAD skal vi bygge af?
Der findes forskning [1], som antyder, at vores velbefindende bliver forbedret, når vi er omgivet af naturlige materialer. Så tænk, hvis vores fremtidige huse opføres af naturlige, biogene og fornybare materialer såsom ler, tømmer, strå og ålegræs. Eller forestil dig, at vi ganske enkelt genbruger allerede eksisterende materialer og giver dem et andet og tredje liv med andre funktioner i nye bygninger. Det er ikke en unik eller revolutionerende ide, for vi har bygget med og repareret materialer gennem århundreder – men det virker, som om vi har glemt denne praksis på det seneste.
HVORDAN skal vi bygge?
I dag er bygningsindustrien yderst kompleks, på grund af mængden af nødvendig viden og fordi specialistviden er organiseret inden for specialistdiscipliner. Dertil kommer de mange regler, der skal garantere den nødvendige kvalitet og sikkerhed i bygninger, som mennesker skal bo i. Men tænk, hvis traditionen med at udføre dygtigt håndværk blev genoplivet -– ikke bogstaveligt, men som en ide om at skabe kvalitet ved at inddrage alle de muligheder, der ligger i nye teknologier til brug for design og konstruktion. Måske kunne det udstikke en ny vej for vores fremtidige bygninger.
HVORDAN skal vi bo?
Et kig på de historiske huse viser, at der ikke var spildplads, korridorer eller sekundære rum. Det gør sig især gældende i de mindste og mest beskedne huse, f.eks. bindingsværkshuset på landet, hvor man gik fra et rum direkte ind i det næste. Om sommeren opholdt man sig mest udenfor for at arbejde, men om vinteren levede man på et kompakt areal inden døre.
Om dagen blev køkkenet opvarmet af en stor ovn eller et ildsted, mens folk sov i små alkover, placeret tæt på køkkenet. Afhængigt af årstiden, husets størrelse og ejerens pengepung var alkoverne enten fuldt integreret i opholdsrummet, adskilt fra det med et gardin eller indrettet i separate rum.
Om vinteren pakkede man husene ind i udvendig isolering, som blev fjernet igen om sommeren - på samme måde som man tager en trøje på, når det er koldt. Desuden blev nogle af vinduerne skærmet af for vinteren, så man ikke tabte varme gennem vinduesglasset.
Tænk, hvis ideen om bruge og bo i et hus efter en årlig cyklus kunne inspirere vores fremtidige måde at leve på. Og hvad nu hvis vi bor tættere sammen, har mindre privat plads, men flere multifunktionelle fællesrum af høj kvalitet? Hvad hvis vi vælger rummelighed frem for kvadratmeter?
TIDSLINJE med 14 historiske bygninger
Tidslinjen er en del af udstillingen ”Læren fra historien – broen til fremtidens byggepraksis”, som Det Kongelige Akademi står bag.
Tidslinjen præsenterer 14 historiske bygninger. De udgør ikke en komplet historisk repræsentation, men fremhæver kronologisk udvalgte eksempler, der inviterer til at se på bygningshistorien som en værdifuld kilde til lærdom og inspiration. Bygningernes materialevalg, konstruktionsmetoder og detaljering giver ideer til, hvordan vi kan bygge i fremtiden – ideer til, hvordan vi kan detaljere, hvilke materialer vi kan bygge med og hvordan vi kan bo i fremtiden.