ENF05: Snoezelhuset

 

FOTO: Core Home

 

Arkitekt: Core Home

Bygherre: Helsingør kommune

FOTO: Core Home

Kg CO2 ækv. / m2 / år
Mat. 3,95
Tek. 0,68
Drift: 0,84
Total 5,47

Kg CO2 ækv. / person / år
Total 329

Etager
1

 

Snoezelhuset er et sansehus i biobaserede og fornybare produkter som Helsingør kommune har fået opført. Huset er indrettet som et enfamiliehus, men bruges offentligt af 1-2 brugere, plus ledsager et par timer dagligt. Grundet bygningens brug, er der lavet ekstra tiltag ift. brandsikring.

Bygningen i et plan står på et skruefundament. Terrændækket er opbygget af trækassetter som er isoleret med træfiber, og beklædt med en cementspånplade ned mod et ventileret hulrum. På oversiden ligger en lufttæt dampbremseplade, med en 40 mm træfiberplade, hvori der er gulvarmeslager.

Huset er opført med bærende konstruktioner i træ, med træfiber som isolerende materiale og vindspærre. I kombination med brug af naturdampbremse og fibergips på indersiden, sikres en diffusionsåben konstruktion. Videre afprøves kombinationen af ventilationsvinduer og en udsugningsvarmepumpe for at opnå et optimalt ventileret, og mindre partikelforurenet, indeklima. Der er særligt arbejdet med at undgå cementbaserede produkter samt produkter der er fremstillet med olie og naturgas, f.eks. ved at bruge træbaserede vådrumspaneler.

Husets tag er en gitterspærskonstruktion med en stålplade til tagbeklædning og facaderne er beklædt med ubehandlet rødgran. De indvendige overflader behandlet med naturlig kalkspartel- og maling.

Huset er 195 m2 med tre soveværelser. For fire beboere giver det ca. 49 m2/ person, hvilket er i den høje ende for plads per person i case samlingen.

 

KLIMAPÅVIRKNINGEN I RELATION TIL ANDRE BEST PRACTICE CASES

Den pågældende case er fremhævet i diagrammet som viser best practice byggeriernes udledning sorteret fra den, per kvadratmeter, højeste til laveste udledning af kg CO2-ækv. / år.


CO2-REGNSKAB OVER BYGGERIETS BYGNINGSDELE

Den horisontale akse viser bygningens mest centrale bygningsdele, herunder fundamenter, terrændæk, ydervægge, indervægge, dæk, trapper og ramper, søjler og bjælker, altaner og altangange, tage, vinduer, døre og glasfacader, el- og mekaniske anlæg samt tekniske installationer (standard værdier).


BYGNINGSDELE KG CO2-ÆKV. KG MATERIALE

Søjlediagrammet viser det pågældende boligbyggeri opdelt i tre materialegrupper: biogene materialer, hybrider og andre materialer.
Den lodrette akse viser tal for kilogram i tusinde, dvs. at spændet er 0 - 50. 000 kg.
Søjlen til venstre viser bygningens masse i kg, opdelt i materialegrupperne.
Søjlen til højre viser bygningens totale udledning af CO2 -ækv. opdelt efter samme princip.

BIOGENE MATERIALER

 

INDERVÆGGE OPBYGNING

Træskelet
Træfiberisolering, batts
Fibergips
Spartel og maling

 

YDERVÆGGE
OPBYGNING

Bræddebeklædning, rødgran
Tværforskalling
Afstandliste
Træskelet
Træfiberisolering, løsfyld
OSB-plade
Fibergips
Spartel og maling