Fremtidens biobaserede etagedæk
Traditionelle etagedæk står for op mod 15-20 procent af det samlede CO2-aftryk i etageboliger. Denne rapport med tilhørende katalog og bilag viser, at biobaserede etagedæk kan sænke klimaaftrykket markant uden at gå på kompromis med krav til brandsikkerhed og akustik.
Rapporten er udarbejdet af ARTELIA, JaJa Architects og CG Jensen.
Realdania har støttet projektet 'Fremtidens biobaserede etagedæk', som et led i vores arbejde med at undersøge nye veje til mere bæredygtigt byggeri.
Ekstern viden: I Boligbyggeri fra 4 til 1 planet lægger vi vægt på at dele viden. Derfor har vi samlet publikationer og værktøjer fra byggebranchen, som kan understøtte arbejdet med at skabe sunde og attraktive boliger med et reduceret klimaaftryk.