DAB-Lejerbo ville gerne bygge grønnere. Men reglerne står i vejen
Som almen boligorganisation har DAB-Lejerbo to store udfordringer i forhold til at opnå et lavt CO2 forbrug i et nyt byggeri. Så fokus er på at arbejde med de bedste materialer ud fra, hvad der kan lade sig gøre
På et grønt område i Ålsgårde ved Helsingør, bestående af to landskabelige høje, skal DAB-Lejerbo opføre 33 helt særlige almene boliger. Rækkehusbyggeriet – kaldet Falkenberghøje – er et af eksempelprojekterne i ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’ som Realdania og Villum Fonden står bag. Målet med Boligbyggeri fra 4 til 1 planet er at få klimaaftrykket fra boligbyggeri reduceret med 75 procent i 2030. Det betyder, at eksempelbyggerierne skal ramme et niveau, der beskrives som 2,5 kg CO2eq./m² år.
Det var også ambitionen for Falkenberghøje, men så langt når man ikke ned. I stedet er målet et tal lige under 4. Den primære årsag til, at man ikke kommer helt i mål, er økonomi, forklarer Anton Ahnfelt-Rønne, projektleder i DAB-Lejerbo og ansvarlig for Falkenberghøje.
”Som almen boligorganisation er vi underlagt nogle særlige økonomiske vilkår og må kun bygge for det maksimumbeløb, som Staten fastsætter. Der er en ret stor sammenhæng mellem biogene, mindre klimabelastende materialer og økonomi, og derfor kan vi ikke nå så langt ned med vores CO2, som vi havde ambitioner om” siger Anton Ahnfelt-Rønne.
Med til udfordringerne hører også, at Byggeskadefonden skal give en garanti i 20 år for byggeriets levetid.
”Det betyder, at vi er forpligtet og lovbundet af at skulle bygge robust og med velafprøvede, veldokumenterede materialer og løsninger. Byggeskadefonden dækker ikke, hvis vi bygger med nye materialer, som ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Konkret har vi lige nu en dialog med fonden om brugen af skruefundamenter i byggeriet. Et funderingsprincip der er uafprøvet i så stor skala som Falkenberghøje, så derfor er det i princippet et risikobehæftet forhold. Vi håber på at kunne minimere alle risici med alt fra dokumentation til fremtidig, jævnlig inspektion i byggeriets levetid” forklarer projektlederen.
De to benspænd – økonomi og risici – har f.eks. betydet, at DAB-Lejerbo har måttet revurdere en idé om at bygge med lerplader og lerpuds.
”Fordi vi bygger rækkehuse, skal der være brandskel mellem boligerne. Det er endnu ikke påvist, hvad lerplader kan brandteknisk, så hvis vi skal bruge ler på alle indvendige vægge, skal der udføres en brandtest, og så er vi tilbage ved de økonomiske begrænsninger,” siger Anton Ahnfelt-Rønne.
Inddragende byggeri
DAB-Lejerbo har i Ålsgårde indgået en samarbejdsaftale om tidlig entreprenørinddragelse med Scandi Byg. Byggefirmaet er blevet inddraget allerede i projekteringen for at skabe sikkerhed for økonomi, bygbarhed og de materialer og produkter, der anvendes i byggeriet.
”Det er ikke sådan, vi normalt arbejder. Men vi bruger projekteringsfasen til at få de store linjer på plads og afdække, hvad der er af løsninger,” siger Anton Ahnfelt-Rønne og tilføjer, at det er et valg, der har endt med at overraske positivt, fordi det giver nemmere adgang til nogle producenter og dermed nogle afklaringer, end man ellers ville have.
Falkenberghøje får træ som det gennemgående materiale i konstruktionen. Konstruktionerne fremstilles industrielt som modulbyggeri under tag, hvilket er en stor fordel i forhold håndtering af fugt, men også kræver kompromiser.
”Kompromiset er, at Scandi Bygs modulsystem til dels låser nogle byggetekniske løsninger. Her indgår gipsplader f.eks. også statisk i forhold til ydervæggene, hvilket giver en anden udfordring ift. overvejelserne om lervægge,” forklarer Anton Ahnfelt-Rønne.
Ud over væggene har DAB-Lejerbo generelt arbejdet med at udfase så mange uorganiske materialer som muligt, og dermed bygge med flest mulige biogene materialer. Der har været særligt fokus på udformningen af de hævede terrændæk, hvor alt fra bundopbygning til isoleringsmateriale overvejes grundigt. Fugtdannelse er en risiko i det biogene byggeri, som projektet hele tiden arbejder med at finde fornuftige løsninger på.
”Det er en afvejning af vores CO2-udledning her og nu holdt op imod byggeriets holdbarhed, for det er heller ikke bæredygtigt at bygge noget, der ikke kan holde,” siger projektchefen.
Vi har et ansvar
Selvom DAB-Lejerbo altså ikke kommer helt så langt med det biogene byggeri, som boligorganisationen havde ambitioner om, kommer man et godt stykke hen ad vejen. Mens ydervægge og vægge i brandskel bliver med gips, bliver de øvrige vægge af ler. Samtidig bliver konstruktionen af træ, facaden beklædes med genbrugstræ, der brændes, så det ikke skal vedligeholdes, og punktfundamentet gør, at store dele af grunden ikke skal graves væk.
”Det er meget mere fornuftigt end det, vi plejer at gøre, nemlig at bygge med tungere materialer som beton. Og så er det et byggeri, vi skal lære af. Måske kan det betyde, at vi fremover kan bruge mere ler og mere træ, end vi gør i dag. Vi har i vores byggeprogram kaldt det ’acceleration’”, at vi kan vise betalbare løsninger der kan gentages og skaleres som byggeri med lavt klimaaftryk. Som en stor bygherre, der bygger til almindelige danskere, synes jeg vi har et ansvar i forhold til den grønne omstilling. Kan vi bygge vores rækkehuse med de bedste materialer ud fra, hvad der kan lade sig gøre, kan vi arbejde mere med naturen og kan vi øge det cirkulære byggeri, så er vi kommet et godt stykke vej,” siger Anton Ahnfelt-Rønne.
DAB-Lejerbo håber at kunne gå i jorden med Falkenberghøje i foråret 2026.
Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk
Projektchef Michael K. Rasmussen
På vegne af VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com