Grønne ambitioner blev stoppet af gamle regnesystemer
Eksempelrækkehuse i Brøndby skulle vise vejen til mindre CO2 i fundament og terrændæk. Men myndighedskrav tvang beton ind i løsningen. Det illustrerer, at der er et spænd mellem nye materialer og gamle systemer.
”Når man møder op hos regionen med et gennemarbejdet projekt, og de som det første spørger om, hvor betonen er, så bliver man altså lidt træt.”
Sådan husker projektudviklingschef Anders Borg situationen, da AKF mødtes med Region Hovedstaden om de 13 rækkehuse i Brøndby, der er et eksempelbyggeri under Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. Forud var gået et omfattende arbejde med at reducere CO2-aftrykket fra terrændækket og fundamenterne, der traditionelt har en stor CO2-udledning. I stedet for beton var der både arbejdet med løsninger, der inkluderede et trædæk og løsninger med genanvendeligt celleglas.
”Det er en tidligere erhvervsgrund, som vi har renset for forurening. Når det er tilfældet, skal man have en paragraf 8-tilladelse og i den forbindelse skal regionen bruge beregninger for tætheden af terrændækket – altså den nederste del af gulvkonstruktionen mod jorden under bygningen. Men det viste sig, at regionens program ikke kan regne på andet end et terrændæk med en betonopbygning, og derfor måtte vi lægge drømmene om lette terrændæk til side,” fortæller Anders Borg..
AKF valgte derefter at kigge på en løsning baseret på den minimumsmængde beton, som regionen mente var nødvendig, og så lave resten i celleglas. Men også den idé blev skrottet. Den ville nemlig medføre, at der alt i alt skulle bruges mere materiale og dermed skulle udledes en større mængde CO2 fra terrændækket sammenlignet med et klassisk terrændæk i beton.
”Det ville i praksis betyde et større materialeforbrug, og det giver jo ikke mening. Så vi endte med at gå med et betonterrændæk, selvom vores rådgiver havde lavet beregninger på, at vores løsning med celleglas faktisk overholdt kravene,” siger Anna Mohr, projektudvikler i AFK.
Mere end laveste fællesnævner
De 13 eksempelrækkehuse endte med to forskellige fundament- og terrændækløsninger. Det skyldes, at der under rækkehusrækken er ret stor forskel på jordbundsforholdene. Den ene løsning er med minipæle og selvbærende terrændæk, hvor der er blød bund, og den anden er med direkte fundering på en sandpude og svømmende terrændæk.
”Vi har bevidst undgået at gå efter laveste fællesnævner, som det ellers ofte sker i byggeriet, når man dimensionerer statik, konstruktioner og fundamentløsninger. Det gjorde vi ikke mindst, fordi vi kan se ind i, at meget af det byggeri, der vil blive bygget i fremtiden, vil være på tidligere erhvervs- og industrigrunde. Derfor er der brug for viden i byggebranchen, så vi i højere grad kan komme væk fra betonen, og den viden vil vi gerne bidrage med,” siger Anna Mohr.
Hun mener, at eksempelrækkehusene i Brøndby er blevet et mere kvalificeret referenceprojekt i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, fordi der netop bygges på en tidligere erhvervsgrund fremfor på bar mark, da det belyser de komplekse problemstillinger, der er knyttet til erhvervsgrundene.
”Alternativet er, at vi kun kan udvikle biogent byggeri på jomfruelig jord, men vi står også midt i en biodiversitetskrise, og derfor er det kontraproduktivt at udvikle på grønne arealer, når vi har tidligere erhvervsarealer, som kan transformeres,” siger Anna Mohr.
Fylder i regnskabet
Fundament og terrændæk er endt med at fylde omkring en tredjedel af byggeriets samlede klimaaftryk. Kigger man på det samlede aftryk i LCA, så ligger materialerne til eksempelrækkehusene lavere end normalt på alle de andre bygningsdele på grund af brugen af biogene materialer. Og Anna Mohr er ikke i tvivl om, at den samlede LCA havde været meget lavere, hvis AKF var kommet igennem med en anden løsning mod jorden, som helt kunne fjernes og genbruges, hvis bygningen en dag bliver udtjent og skal bortskaffes.
Bestemmende for arkitekturen
Arbejdet med at holde klimaaftrykket nede har også haft en anden effekt. For at spare beton valgte man i eksempelprojektet at gøre facadelinjerne mere simple for at bruge et mindre fundament. Det har haft en direkte betydning for arkitekturen.
”I naborækkehusene har vi karnapper og en brudt facadelinje, men i den her række har vi en helt lige facade. Det er selvfølgelig en overvejelse, man skal gøre sig, for der sker noget med facaderne, når der ikke er forskydninger. Så det kræver, at man arbejder med en mere grundig facadedetaljering for at opnå samme liv, variation og arkitektonisk kvalitet,” siger projektudviklingschef Anders Borg, der spår at simple facadelinjer er noget, vi kommer til at se mere af i byggeriet i de kommende år. Fordi der ganske enkelt er beton og dermed også klimabelastning at spare.
”Set i et større perspektiv vil det jo også betyde noget for, hvordan vores byer kommer til at se ud, hvis vi tænker, at alle facadelinjer skal rettes ud, for at spare fundamenter. Så arkitekterne skal til at arbejde med, hvordan vi alligevel kan få forskellighed og liv ind i bygningerne. Det bliver spændende at følge med i,” siger han.
Behov for nye regneprogrammer
Selvom Anders Borg ærgrer sig over, at det var nødvendigt med beton i fundament og terrændæk, forstår han godt regionens forsigtighed, da beboernes sikkerhed altid må være førsteprioritet.
Til gengæld forstår han ikke, hvorfor man stadig – i en tid, hvor byggeriet er under forandring, og biogene løsninger er under udvikling – ikke på tilsvarende måde udvikler regneprogrammerne hos myndighederne.
”De beregningsmetoder, vi bruger i dag, er udviklet samtidig med betonindustrien i Danmark. Dengang gav det derfor god mening at tage udgangspunkt i beton. Men nu er byggeriet i gang med at bevæge sig i en ny retning, hvor vi genopdager teknikker og materialer, som gik i glemmebogen med industrialiseringen. Den udvikling skal myndighedernes værktøjer kunne følge med i. Ellers risikerer vi, at de kommer til at bremse den grønne omstilling,” siger Anders Borg.
12 boliger på 1 minut og 38 sekunder
AKF har afsluttet byggeriet på Halmrækkerne og beboerne er begyndt at flytte ind. Se tilblivelsen af de 12 rækkehuse i fast forward her.
Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk
Projektchef Michael K. Rasmussen
På vegne af VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com