LCA er kompasset på fremtidens almene byggeri
Kan man bygge et alment boligbyggeri med markant lavere klimaaftryk uden at gå på kompromis med økonomi, drift og udlejning? Det er ambitionen bag Green Hub House i Aalborg, hvor LCA er gjort til det styrende værktøj gennem hele processen.
Hvis alt går vel, kan Himmerland Boligforening i Aalborg i september måned 2026 stikke spaden i jorden og starte byggeriet af et helt særligt hus. Green Hub House – et af eksempelhusene i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet – er et alment byggeri, der er planlagt til at blive på omkring 4.500 kvadratmeter med plads til 45 boligenheder samt erhverv og fælleslokaler i stueetagen.
Udbudsprojektet blev afleveret i starten af maj måned, entreprenøren regner på sin pris på hovedentreprisen, og lige nu står og falder det hele med, at budgetterne holder, så Aalborg byråd kan give en Skema B-godkendelse.
”Vi har selvfølgelig godt bemærket, at der er uro ude i verden, og at der er mange, som taler om prisstigninger, men jeg er ret tryg ved, at vi kommer i mål. Ikke mindst fordi vi har lavet et tidligt udbud og har haft entreprenøren med i arbejdet i det sidste trekvarte år. Så han ved præcis, hvad han giver bud på, og alt det, som kunne gøre byggeriet for dyrt, har vi luget ud,” siger Michael Knudsen, byggeteknisk chef i Himmerland Boligforening.
Omvendt proces
Himmerland Boligforening har – med C.F. Møller som rådgiver – arbejdet med Green Hub House siden 2022. Præmissen har fra start været, at CO2-belastningen fra byggeriet skulle være så lav som overhovedet mulig uden at gå for meget på kompromis med kvalitet og arkitektur. Derfor har udgangspunktet for både den oprindelige idé og de forandringer, der er foretaget undervejs, været, at LCA har været det styrende værktøj.
”Det var helt nyt for os, og det har været i fokus på alle bygge- og projekteringsmøder. Hver gang vi har talt undervejs, har vi talt om LCA. Det har været et enormt vigtigt værktøj for os i processen, og det har krævet et kæmpestort regneark. Havde vi ikke haft det, så tror jeg, at det var løbet fra os,” siger Michael Knudsen, der fremhæver væsentligheden af at have partner, som ud over at have styr på LCA også har de rigtige værktøjer til at beregne og navigere efter det.
C.F. Møller har gennem årene rådgivet i flere projekter, hvor målet har været en reduceret CO2-udledning. Men selve processen frem mod at få et lavemmisions-byggeri har været anderledes i Green Hub House, fordi udgangspunktet for dette projekt har været det reducerede klimaaftryk.
”Normalt starter vi altid med at afsøge bygherres behov, kontekst og skala. Først bagefter kigger vi på, hvordan vi kan optimere det i forhold til klimaaftrykket. I Green Hub House har vi vendt det om, så vi fra start har kigget på f.eks. optimering af vandforbrug, genbrugsmaterialer og hvordan vi kunne bygge i træ. De præmisser var udgangspunktet for det, vi skulle tegne,” siger Mads Birk Saabye, arkitekt og projektleder i C.F. Møller.
Justeret mål
Konkret tog Himmerland Boligforening udgangspunkt i, at Green Hub House skulle under 2,5 kg CO2e/m2/år beregnet ud fra 2023-energiækvivalenter. Alle bygningsdele blev sat i et diagram i regnearket, som viste, hvor meget CO2 de hver især udledte, og hvad der skulle til for at nå målet på 2,5 kg. Et mål, der hurtigt viste sig at være urealistisk. Målet blev derfor justeret til 3,5 kg.
”Det var ikke muligt for os at nå 2,5 kg. med et etagebyggeri. Så vi ændrede målet, og derefter blev diagrammet som LCA-værktøj brugt til at holde fokus på, hvor vi skulle optimere. Hvor vi skulle gøre os bedre, end vi i udgangspunktet var,” forklarer Mads Birk Saabye.
LCA-vlrktøjet har været det faste styringsværktøj i designet af Green Hub House. Når en bygningskomponent er skiftet, fjernet eller kommet til, er værktøjet blevet opdateret, så både bygherre og rådgiver har haft et billede af, hvor man var i forhold til klimaaftrykket.
Det blev også bragt i spil, da den oprindelige bygning, som udelukkede var et træbyggeri, måtte opgives, fordi økonomien ikke kunne hænge sammen. For at nå i mål med økonomien var det nødvendigt at bruge en vis grad af beton. Her blev opgaven for C.F. Møller at afklare – ved hjælp af LCA-værktøjet – hvor det var muligt at udskifte træ med beton med mindst mulig klimabelastning. Og først derefter at indarbejde projektændringer.
Endelig er LCA-værktøjet blevet brugt som et slags ’kill-your-darlings’-diagram og som et dialogværktøj, når der i forhold til designvalg skulle gode argumenter på bordet.
”Vi har f.eks. brugt det til at få bygherre med på at bruge brugte teglklinker som facademateriale. Det ville vi normalt ikke gøre i et byggeri, men vi var fra start ret vedholdende, fordi materialet passer så godt på Green Hub huset, fordi det er en god kvalitet og der er en god historie i CO2-besparelsen. Først skulle vi sælge det til Michael og resten af Himmerland Boligforening, og så skulle vi overbevise vores eget arkitekthold om, at det var en fantastisk idé,” siger Mads Birk Saabye.
Sikre kort
Konkret gik bekymringen omkring facadevalget på, om det var muligt at tage et brugt materiale fra én bygning, indarbejde det som en facade i et nyt byggeri og stadig få en bygning ud af det med så god arkitektur og kvalitet, at nogen vil bo i det. For i sidste ende skal Green Hub House kunne driftes og ikke mindst kunne lejes ud, når det er færdigbygget i 2027.
Det er ikke kun i forbindelse med facaden, at drift og udlejning har været i fokus. Himmerland Boligforening har i byggeriet konstant optimeret forbruget af CO2-tunge materialer, men har samtidig spillet med sikre kort. Arkitekten har ikke fået lov til at afprøve biogene materialer, som ikke er velkendte, eller hvor der kunne være tvivl om, hvordan de kunne driftes.
”Hvis vi var endt med en eksperimenterende bygning, som vi ikke kunne leje ud eller drifte, så ville det jo være et enormt spild af materialer og CO2. Så nok har LCA været styrende for vores proces, men vi har også måttet skele til markedsvilkårene,” siger Michael Knudsen og peger som et eksempel på, at boligerne får altaner.
”Det ville have været fint i forhold til vores beregninger at tage dem væk, men folk forventer, at der er en altan i et nyt lejlighedsbyggeri i dag. Så uden dem ville vi ikke kunne udleje boligerne,” tilføjer Michael Knudsen.
På samme måde er der taget valg, som i princippet kunne undværes. Ventilationsrør er blevet inddækket af æstetiske grunde, og der er sat skillevægge op mellem stue og soveværelse, selvom C.F. Møller på et tidspunkt foreslog at adskille de to rum med et gardin i stedet, fordi det ville være godt for LCA-beregningen. Også her vandt argumentet om udlejning.
Til gengæld er der lavet andre optimeringer, som ikke på samme måde er afgørende for udlejningen. Der er kun etableret det antal elevatorer, som loven kræver, og det samme gælder glasarealet, som holder sig til bygningsreglementets krav og ikke mere – fordi glas tæller hårdt på LCA’en.
Interessant benspænd
Bygherre og rådgiver er enige om, at de skærpede krav til CO2-udledning fra byggeriet vil føre til, at LCA i højere grad vil være i centrum for byggeprocesserne i fremtiden, på samme måde som brand og statik har været styrende siden BR18, hvor det blev et krav, at der i de fleste byggesager skal tilknyttes en certificeret statiker eller brandrådgiver.
”Det er et interessant benspænd for os alle sammen, både ingeniører og arkitekter. Vi skal i højere grad ind at kigge på alle komponenter, finde nye løsninger, kigge på dimensioner og tænke tingene anderledes,” siger Mads Birk Saabye. Han og C.F. Møller har lært meget af arbejdet med Green Hub House og Boligbyggeri fra 4 til 1 planet.
”Vi bruger huset som et internt læringsprojekt. Særligt det med hele tiden at optimere ud fra LCA og at få entreprenøren tidligt med, så vi både får vigtige input og et buy-in på projektet. Vi har også lært meget om sammenhængen mellem EPD’er og økonomi. Vi har for eksempel oplevet, at den tredje bedste EPD kan være 20 procent billigere end den bedste på en byggevare. Her har det været afgørende at have en entreprenør med, som kan hjælpe med at afklare, hvad den reelle forskel egentlig er. Det er også noget, vi selv skal være mere bevidste om fremover, så vi ikke sender noget i udbud, der pludselig stikker af økonomisk, fordi vi ikke har de rigtige forudsætninger på vores klimakrav på de enkelte byggevare,” siger Mads Birk Saabye.
Himmerland Boligforening har også lært meget af processen – selvom der endnu ikke er bygget et hus.
”Det at have fokus på LCA og f.eks. tænke i lysforhold, som er anderledes, når vi bruger mindre glas. Hvor vi skal finde balancen mellem mindre glas og at skabe en fornuftig bolig med ordentlige lysforhold. At få indrettet bygningen rigtigt, så vi ikke skal have tre elevatorer, men kan nøjes med en. Det er alle de ting, vi har skullet have for øje og have med fra start. Så den primære læring er, at hvis vi tænker os godt om, har tidlig inddragelse og gør tingene rigtigt fra begyndelsen, så kommer vi rigtig langt,” siger Michael Knudsen.
Begge parter har endnu en vigtig læring med sig: Når man prøver noget, som ikke er prøvet før, løber der mange timer på i projekteringen. Både hos rådgiver, bygherre og entreprenør. Lidt af det kan formentlig hentes ind igen, når der skal bygges, men noget må også tages ind som interessetimer.
”Når først vi har erfaringen fra Green Hub House og vil bygge noget tilsvarende, så vil vi kunne komme meget hurtigere igennem processen med den viden, vi har nu. Men det kræver, at vi også er gode til at samle og udnytte vores viden,” siger Michael Knudsen.
Se også oversigt over genbrugspotentialer i Green Hub House (PDF) her
Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk
Projektchef Michael K. Rasmussen
På vegne af VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com