Det mest radikale ved Ikano-huset er måske ikke huset
I Frederikssund har Ikano Bolig og et lille tværfagligt rådgiverteam vendt den klassiske projekteringsproces på hovedet. Først kom klimaaftrykket og økonomien, og derefter kom arkitekturen. Resultatet blev et hus med et bemærkelsesværdigt lavt klimaaftryk, og en ny måde at udvikle byggeri på.
”Normalt ser vi, at arkitekten laver et flot projekt, så kommer ingeniøren og sætter stolper i det hele, og så kommer entreprenøren og sparer resten væk. Det ville vi undgå.”
Sådan siger projektchef Jonas Bengtson fra CoreHome om processen med at skabe Ikano Boligs rækkehusbyggeri Bakkekvarteret ved Frederikssund. Et projekt, hvor han har indgået i et team, som ud over CoreHome har bestået af arkitektfirmaet Verna og entreprenør Anders Mainz. Bakkekvarteret består af ialt fire boliger, der indgår som eksempelboliger i Realdanias og Villum Fondens fælles indsats, Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. Her er målet at bygge med et klimaaftryk på under 2,5 kg CO₂-ækv./m²/år.
I begyndelsen af maj 2026 var der afleveringsforretning på rækkehusene. Klimaaftrykket lander lavere end målet, formentlig omkring 2,0. Men ifølge Jonas Bengtson er det ikke kun tallet, der har været en vigtig læring af projektet. Det har i lige så høj grad været den tidlige inddragelse af både rådgiver, arkitekt og entreprenør og det klare fokus på LCA som omdrejningspunktet for designprocessen.
Før der blev tegnet eller regnet på noget, satte Ikano Boligs projektfolk og det tværfaglige team fem dogmer op, som der skulle arbejdes ud fra. De var økonomi, klimaaftryk, æstetik, biogene materialer og bygbarhed. Alle beslutninger skulle vurderes op imod de fem dogmer, og rækkefølgen var ikke tilfældig.
”Først dogme handlede om, at huset skulle kunne bygges inden for en realistisk økonomi, for ellers ville det ikke blive et eksempelhus, som andre ville kopiere. Derefter skulle klimaaftrykket presses så langt ned som muligt. Sideløbende arbejdede arkitekterne med forslag, som også skulle testes op imod de fem dogmer. Så udgangspunktet var ikke at tage et pænt byggeri og gøre det klimavenligt. Det var at tage et klimavenligt byggeri og lade arkitekterne arbejde med at gøre det flot og indbydende,” siger Jonas Bengtson.
Arkitekten arbejdede ud fra dogmerne, men samtidig i spændingsfeltet mellem æstetik, funktionalitet og materialevalg. Det er bl.a. kommet til udtryk ved, at husene har fået et stort tagudhæng, der både skal beskytte bygningen og undgå overophedning, at der er valgt skiffer på facaden de steder, hvor der er risiko for slagregn, men andre steder er valgt træoverflader for at skabe en imødekommende bolig. Kunsten har bestået i at få et godt resultat ud af kompromisset svære kunst.
Én kvadratmeter ad gangen
Princippet med klima før design blev fulgt hele vejen fra første workshop med teamet og til husene stod færdige. I stedet for at kigge på, hvordan huset samlet set skulle være, blev alle dele brudt ned i komponenter. Vægge, tag, fundamenter, vinduer og isolering blev skilt ad og regnet på – i de fleste tilfælde i én kvadratmeter ad gangen – for at få det rigtige sammenligningsgrundlag.
For hver komponent kiggede teamet også på forskellige løsninger. Lerplader blev holdt op mod fibergips, skruefundamenter mod EPS-sokler og CLT mv.
”Målet var ikke at finde ét perfekt materiale. Målet var at bygge et bibliotek af løsninger, hvor vi hurtigt kunne tænde og slukke for forskellige kombinationer og straks se konsekvenserne for klimaaftryk, økonomi og bygbarhed. Udgangspunktet var, at uagtet hvor stor bygningen ville blive, så skulle vi starte med at forstå én kvadratmeter ad gangen,” siger Jonas Bengtson.
Undervejs blev materialer og løsninger fravalgt, selvom de på papiret kunne virke oplagte. Blandt andet hempcrete. Ambitionen var i begyndelsen at få hempcrete så langt ind i projektet som muligt, men analyserne pegede i en anden retning.
”EPD’erne var usikre, og når vi indregnede transport og vægt, endte det med et samlet klimaaftryk, der ikke matchede forventningerne. Vi kunne relativt hurtigt se, at det både blev for dyrt og for klimatungt i forhold til, hvad det reelt giver,” siger Jonas Bengtson.
LCA som designmotor
Livscyklusvurderingen endte med at blive styrende for 80-90 procent af de valg, der blev taget omkring designet af rækkehusene. Det gjaldt ikke kun materialerne men også f.eks. geometrien, vinduesplaceringer, taghældninger, fremspring og facadeknæk. Alt blev modelleret, analyseret og justeret.
Et af de tydeligste eksempler var arbejdet med vinduer. Arkitekten placerede først vinduerne ud fra proportioner og facadeudtryk. Derefter blev løsningen simuleret ud fra en dagslysoptimering.
”Ved at flytte vinduerne væk fra hjørnerne og ind mod midten af væggene, lykkedes det at reducere glasarealet med 10-11 procent, uden at gå på kompromis med dagslyset. Det kunne vi tydeligt se på LCA’en,” siger Jonas Bengtson.
På samme måde blev facadefremspring og arkitektoniske markeringer udfordret. Hver gang en løsning krævede mere materiale, blev konsekvensen synlig med det samme, og dermed skulle der gode argumenter til at bevare løsningen.
Men selv i et projekt, hvor klimaaftrykket styrer næsten alt, findes der andre hensyn. Et af de mest konkrete eksempler opstod i arbejdet med gulve. Teamet havde kigget på kork og andre løsninger med stærke EPD-profiler, men her tabte det mest klimavenlige valg til hensynet til drift.
”Driftsafdelingen holdt fast i, at vi skulle bruge laminat. Det er det eneste, som kan holde til slitage, vedligehold og rengøring i en udlejningsbolig, som rækkehusene er,” siger Jonas Bengtson.
Entreprenøren blev meddesigner
Ved at invitere entreprenøren med ind i arbejdet helt fra de første workshops, oplevede Jonas Bengtson, at der opstod en ny dynamik. Entreprenørens rolle er normalt at regne på et færdigt projekt og bygge det, men nu blev rollen at udfordre antagelser og beslutninger, inden de blev truffet. Og at pege på risici ved de løsninger, der blev arbejdet med.
”Det havde en enorm værdi af have ham med ved bordet, for desværre er det ofte netop når entreprenøren kommer ind – i den traditionelle verden – at projekteringen taber fart. For der er huset tegnet, de fleste beslutninger er truffet, og så kommer der et tilbud, som slet ikke hænger sammen. Det er det, jeg mener med, at entreprenøren bliver sat til at spare resten af visionerne for huset væk. Her undgik vi den proces, fordi vi tog alle udfordringerne up front,” siger Jonas Bengtson og giver et eksempel:
”Vi fik nogle tilbud på f.eks. varmepumper og træfundamenter, som så urealistisk høje ud. Så vi bad entreprenøren om at få dem splittet op i f.eks. levering, montage, krantimer, mandetimer og komponenter, og det gav os et helt andet beslutningsgrundlag, fordi vi kunne gå ind og udfordre hver enkelt komponent i det samlede tilbud,” siger Jonas Bengtson.
En ny projekteringskultur
Ikano Boligs projekt i Frederikssund endte med omkring ti workshops, hundredvis af simuleringer og mindst tyve iterationer af huset i LCAByg. Men hvis man spørger Jonas Bengtson, er det stadig ikke husets klimaaftryk, der er den vigtigste læring. Det er måden, huset blev til på.
”I teamet kaldte vi metoden cirkulær rådgivning. Altså en proces, hvor løsninger bliver modelleret, testet, analyseret og forfinet igen og igen, indtil de rammer det rigtige niveau. Ikke kun teknisk, men også økonomisk, arkitektonisk og driftsmæssigt. Og en proces hvor alle problemer bliver løst før projekteringen. I virkeligheden tror jeg, at vejen til et mere klimavenligt byggeri handler mindre om EPD’er og nye certificeringen, men om en ny planlægningskultur,” siger han.
Se hele byggeprocessen på 1:12 minutter
Vi har samlet hele byggeprocessen fra bar mark til færdige boliger i en lille film. Der er flere hints til, hvordan Bakkekvarteret er kommet ned på 2,1kg CO2/m2/år undervejs - hvis I holder øjnene godt åbne.
Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk
Projektchef Michael K. Rasmussen
På vegne af VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com