Risiko skaber dominoeffekt i boligbyggeriet
Nina Koch-Ørvad, projektchef hos Værdibyg, lancerer med sin seneste analyse ideen om en risikofond, der kan spænde sikkerhedsnettet ud under dem, der tør realisere de nyskabende byggerier, der får resten af branchen til at følge med.
Klimamæssigt ambitiøse projekter savner forsikring og finansiering. Og det hele starter med risiko-eliminering.
Når unge, innovative virksomheder vil bygge huse med lavt klimaaftryk må de søge kunder, der kan betale af egen lomme. For bankerne vil hellere finansiere større huse med flere værelser. Og forsikringsselskaberne har det svært med de nye materialer.
Hvordan spænder man et sikkerhedsnet ud under de klimamæssigt ambitiøse byggerier for at sikre den bredde og skala i løsningerne, der giver reel impact i forhold til reduktionsmålene? Og hvordan eliminerer vi risici, når vi anvender de mindre konventionelle byggematerialer og teknikker? Det var nogle af temaerne i sidste uges workshop i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, hvor vi havde besøg af blandt andre Torben Valdbjørn Rasmussen fra BUILD, Nina Koch-Ørvad fra Værdibyg og Julius Hartmann fra Nykredit.
En risikofond kan sætte skub i udviklingen
En spritny analyse fra Værdibyg, som blev præsenteret på workshoppen, sætter fokus på risiko som barriere for at bygge med mere bæredygtige byggematerialer. Analysen viser, at risikovurdering i forbindelse med bæredygtighed ikke bare kan håndteres som en rational kalkule, men er påvirket af en lang række usikkerhedsfaktorer. Blandt andet savnes der viden om, hvordan de biogene materialer opfører sig, ligesom den menneskelige faktor spiller ind -vi er simpelthen bange for at bevæge os ud i ukendt land. En risikofond, politisk fokus og fuld turbo på eksempelbyggerier er noget af det, som projektchef i Værdibyg, Nina Koch-Ørvad, mener der skal til for at overkomme barriererne.
”Hvis man skal fremhæve tre indsatsområder, så skal man for det første skabe en struktur omkring eksperimenteren. Branchen skriger på konkrete eksempler fra nogen, der har gjort det i virkeligheden. Det skal vi have meget mere af, og vi skal have samlet op på det og delt den viden og læring, der opstår. Vi skal også have et politisk fokus. Det er noget af det, der måske er rigtig svært at få skabt, men vi bliver nødt til at få bæredygtigt byggeri til at fylde noget i den politiske debat. Endelig så bør vi lave en risikofond – en mulighed for at spænde et sikkerhedsnet ud under dem, der tør gå i front.”
Materialerne er der – det er viden der mangler
Ideen om en risikofond blev meget vel modtaget af workshoppens deltagere. Og at der skal mere viden til for at accelerere brugen af nye materialer, blev bekræftet af Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker fra BUILD.
”Vores potentiale for at producere biogene byggematerialer og bruge byggeriet som et lager for CO2 er ret godt i Danmark. Men vi er lige nu meget konservative i vores valg af materialer, så det kræver at vi får mere viden og bliver mere opmærksomme på, hvad det er, vi kan substituere de ikke-fornybare materialer med af fornybare byggevarer med tilhørende byggeteknik og konstruktionsprincipper,” siger han.
Og forandringen skal lige nu især drives af efterspørgslen, understreger Torben Valdbjørn Rasmussen:
”Der skal noget forandring til, og det er jo især bygherrerne og dem, der efterspørger byggeriet, som skal være bedre til at efterspørge, hvad der er muligt nu, og på den måde udvide det, der kan blive muligt i fremtiden – byggeteknisk indenfor lovgivningens rammer,” slutter han.
Ambitiøse kunder må gå udenom banken
Men fornybare materialer og kompetente kunder gør det ikke alene. Arkitekt Jens Martin Suzuki-Højrup fra det nyetablerede tegnestuefællesskab Det Levende Hus berettede på workshoppen om, hvordan ellers visionære kunder må opgive ambitionerne efter mødet med banker og forsikring.
”Vi startede ud med, at vi gerne ville lave et produkt, som appellerede bredt, så hr og fru Danmark kunne få adgang til bæredygtigt byggeri. Men vi kan jo se med alle de udfordringer, vi er rendt ind i, at det er de mere velstående, som tør kaste sig ud i det, og som har pengene, så de ikke er så påvirkelige af banker og forsikringsselskaber. De kunder, som skal i banken, er der større risiko for at miste, da de er mere afhængige af bankernes forståelse af vores byggerier".
Julius Hartmann, senioranalytiker fra Nykredit, forklarer det således:
”Vi ser mod forsikringsselskaberne i forhold til, hvordan de integrerer byggematerialer i deres forsikringsprocesser, for det er jo der, de har deres risiko. Vi har også en risiko, men det er bl.a. forsikringsselskaberne, der er med til at definere, hvad vi ser som et godt materiale. Så hvis de tager skridt i den bæredygtige retning og kan dokumentere det med data, så tror jeg også vi er klar til at tage et skridt i den retning.”
LCA som en del af den fremtidige incitamentsstruktur
Udfordret af salen bekræfter Julius Hartmann, at LCA’en i dag ikke har betydning for låntagningen. Men han er ikke afvisende overfor ideen på sigt:
”I forhold til nybyggeri vil vi gerne være med til at præge agendaen og reducere CO2 i byggeprocessen og byggematerialerne. Og det vil vi gerne gøre ud fra incitamentsstrukturer ud mod vores kunder. Vi er der ikke endnu, men jeg tror godt man kan se frem til at LCA bliver en faktor i vurderingsprocessen på selve lånet. Men det er vigtigt, at det bliver integreret ordentligt i lovgivningen, hvordan det skal laves, og at vi får nogle standarder for, hvordan det skal udregnes, så vi ikke sammenligner æbler og pærer på forskellige byggerier.”
Så hvis en risikofond kan være med til at finansiere innovative eksempelbyggerier, der kan tilvejebringe ny viden, så vil forsikringsselskaberne måske tage de skridt, der skal til, for at bankerne føler sig trygge. Og så har vi starten på en positiv dominoeffekt.
Kontaktpersoner
Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk
Projektchef Michael K. Rasmussen
pva. VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com