Nordens største husbygger tager for alvor de grønne briller på
Med en eksempelvilla i Aarhus ønsker HusCompagniet at vise vejen til et lavere klimaaftryk i nybyggeri. Branchen skylder de kommende generationer at tage ansvar, mener Group CEO Martin Ravn-Nielsen.
Omkring 15 procent. Så mange – eller få – private kunder har et grønt fokus, når de bestemmer sig for at få bygget et nyt hus med HusCompagniet. Det står i skarp kontrast til det fokus, der er i arkitekt- og byggebranchen, hvor det store samtaleemne er, hvordan byggeriet kan bevæge sig i en mere klimamæssig bæredygtig retning. Hvor der eksperimenteres med halm, ler og andre produkter som et alternativ til f.eks. beton. Men andre hensyn vejer i sidste ende tungere for køberne, fortæller Martin Ravn-Nielsen, Group CEO i HusCompagniet
”Vi føler, at det er vores ansvar at vise, hvad der findes af løsninger og muligheder. Fordi vi tror på, at flere vil vælge de grønnere løsninger, hvis vi prioriterer det i vores rådgivning. Men det vi ofte ser er, at kunderne hellere vil have et større køkken end et hus med et lavere klimaaftryk, når de skal vælge deres drømmehus og har et budget fra banken,” siger han.
Husbyggernes valg står også i stærk kontrast til det fokus, HusCompagniet oplever, at deres professionelle kunder har. Her bliver der i høj grad efterspurgt biogene, bæredygtige løsninger og den lavest mulige LCA.
”På B2B markedet bliver vi hele tiden skubbet til. Kan man ikke levere i den grønne retning som byggevirksomhed, er man ikke relevant for de professionelle kunder længere,” siger Martin Ravn-Nielsen.
Kigger indad
HusCompagniet bygger omkring hver femte nye danske parcelhus hvert år. Det betyder, at virksomheden ikke kun kan pege på kundernes manglende grønne interesse og viden, lovgivning eller andre udfordringer, når de skal forklare, hvorfor flere nye løsninger med lavt klimaaftryk endnu ikke har vundet så meget indpas i nybyggede huse. Pilen peger også på dem selv, erkender Martin Ravn-Nielsen.
”Vi skal kigge indad og spørge os selv, om vi har været gode nok til at rådgive kunderne om vigtigheden af at tænke drivhusgasser ind i et byggeri? Har vi været dygtige nok til selv at produktudvikle? Til det sidste kan jeg sige, at vi har arbejdet intensivt med at udvikle os, siden vi lavede vores første klimaberegning på et byggeri i 2019, og siden da har opnået et aftryk, der er 30% lavere, når vi måler på et klassisk parcelhus. I dag laver vi klimaberegninger på alle vores huse, og vores parcelhuse ligger i dag med et LCA-tal på omkring 6 kg CO2-ækv./m²/år. Men vi vil gerne endnu længere ned,” siger han.
Et af de næste skridt er enfamiliehuset Villa1, et eksempelhus, som skal opføres i Aarhus. Eksempelhuset er en del af indsatsen ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’, der er støttet af Realdania og Villum Fonden. Indsatsen har som mål at få opført eksempler på boliger, der reducerer det samlede klimaaftryk med op til 75 procent sammenlignet med gængs praksis ved nybyggeri af boliger. Det vil i praksis sige en målsætning på 2,5 kg CO2-ækv./m²/år.
Eksempelvillaen, der er tegnet af CEBRA Arkitekter, bliver på omkring 140 kvadratmeter. Den bygges med skruefundamenter, et terrændæk i trækassetter, en trækonstruktion med træfiberisolering, træfacadebeklædning, ventilationsvinduer, stålpladetag, solfanger og solceller. Villaen er designet med et modulært grid, der giver minimalt spild i byggeriet og god mulighed for at genbruge alle komponenter, hvis huset adskilles i fremtiden.
Skala kan ændre markedet
Villaen vil primært blive bygget på HusCompagniets egen fabrik, der er specialiseret i at fremstille præfabrikerede træelementer i første omgang primært til rækkehusprojekter. De bæredygtighedstiltag, virksomheden har arbejdet med siden 2019, vil blive indarbejdet som en del af byggeriet.
I første omgang er der kun tale om en enkelt villa. Men målet for HusCompagniet er, at der skal komme mange flere. Virksomheden bygger allerede i dag rækkehuse i præfabrikerede træelementer.
”Vores viden derfra tager vi med i villabyggeriet. Men vi skal også tage delerfaringer over i vores mere traditionelle byggeri, så vi kan implementere de bedste løsninger med lavt klimaaftryk også i de huse, ” siger Martin Ravn-Nielsen.
”Hvis ikke vi gør noget og får en masse læring og indsigt hurtigst muligt, så får vi heller ikke skubbet hurtigt nok til den her transformation,” tilføjer han.
Han tror, at eksempelhuset kan være en øjenåbner for forbrugerne og præge fremtidens byggeri.
”Kan vi flytte markedet og kunderne, så kan vi – med den størrelse vi har – være med til at gøre en forskel. For så kommer der noget skala ind, som batter hos leverandørerne af byggematerialer.”
Skylder de kommende generationer
Selvom Martin Ravn-Nielsen har blikket stift rettet mod et lavere klimaaftryk og biogene alternativer, så er det som børsnoteret virksomhed en opgave at finde en god balance mellem at drive innovation og teste nye materialer, samtidig med at man fastholder en sund forretning.
Samtidig er der nogle andre udfordringer, der står i vejen.
”Jeg hylder, at vi får strammere lovgivningsmæssige krav til, hvordan vi bygger mere bæredygtigt. Udfordringen er, at det ikke understøttes tilstrækkeligt af f.eks. alment teknisk fælleseje. Så der er et gap mellem, at man presser på for, at vi som byggebranche skal skynde os i den nye retning, men man vil kun forsikre og garantere byggeriet, hvis der er brugt materialer, som er dokumenterbart sikkert gennem 20 år.”
Det vil dog ikke forhindre Martin Ravn-Nielsen i at flytte udviklingen så hurtigt som muligt. Det er der ikke mindst en personlig grund til.
”Jeg vil gerne kunne se mine børn og børnebørn og de kommende generationer i øjnene og sige, jeg som ansvarlig for Nordens største husbygger har prøvet at være ansvarlig og være med til at ændre den måde, vi bygger på. Det synes jeg simpelthen, vi skylder de kommende generationer.”
Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk
Projektchef Michael K. Rasmussen
På vegne af VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com