Tre bygherrers erfaringer med biogene materialer
Hvordan er det at skulle håndtere biogene materialer på byggepladsen? Kræver det en anden planlægning, spiller håndværkernes erfaring med at håndtere materialerne en rolle, har det været nødvendigt at tage andre metoder i brug? Vi har spurgt tre af de bygherrer, som har gjort sig væsentlige erfaringer med deres eksempelhuse i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet.
Udgangspunktet har været ens. Ikano, AKF og Birch Ejendomme har alle bygget eksempel-rækkehuse som en led i Realdanias og Villum Fondens indsats, Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. De tre bygherrer har også i vidt omfang benyttet sig af biogene materialer.
Men deres erfaringer er forskellige. Ikano har særligt fået nye erfaringer med biobaseret isolering og plader i lejlighedsskellet, AKF har erfaret, at tidlig inddragelse og beslutningstagning har været nødvendig, og Birch Ejendomme har oplevet, at vejret spiller en meget større rolle end ved brugen af konventionelle materialer.
Vi har stillet de tre bygherrer de samme spørgsmål, for at få deres erfaringer.
IKANO
Rækkehuse i Vinge nær Frederikssund. Rådgiverteamet har bl.a. bestået af tømrervirksomheden Anders Mainz ApS og rådgivende tegnestue CoreHome.
Hvilke biogene materialer har I brugt i byggeriet, og hvad har de erstattet?
· Mineraluldsisolering er erstattet med træfiberplader og løsfyld (ydervægge og tage) og hampefiberbatts (indervægge).
· Støbt betondæk og betonfundamenter er erstattet med CLT trædæk (på eps og sandpude).
· Vægge af betonelementer er erstattet med trækonstruktion med træpladelag.
· Teglfacade er erstattet med træbeklædning (upcyclet restprodukt) i øverste del af facade - og skifferbeklædning i den nederste ophængt på træskeletvæg.
Hvordan var processen inden materialerne blev leveret på byggepladsen?
Anders Mainz: Man kan sagtens bygge biobaseret året rundt uden afdækning, men her var der lidt nyt ift. CLT dæk som heldigvis passede perfekt med opstarten i august. Derudover samlede vi det præ-op skårede skelet på pladsen og gjorde det klar, mens jord/kloak blev lavet og inden CLT dækket blev leveret. Men også det havde været muligt året rundt i næsten al slags vejr. Så samlet set passede projektet fint ind i den måde, vi normalt arbejder på i byggeprocessen, tilsat lidt krydderi med introduktionen af CLT dækket. Og heldigvis var vi forberedt godt i forlængelse af at have deltaget i udviklingen af projektet.
Jonas Bengtson: Der har været arbejdet mere med fugtstrategi, end vi plejer. For at sikre, at de konstruktioner, som vi har bygget, bliver tørret korrekt ud igen, hvis de bliver opfugtet, da størrelsen på projektet gør, at det tager lidt længere tid at lukke af for vind og vejr.
Hvilke særlige faktorer måtte I tage hensyn til, som I normalt ikke gør?
Anders Mainz: Det har været den biobaserede lette brandskelvæg som vi fik udviklet, testet og godkendt til projektet. Der manglede vi overblik i forhold til omfanget, og det har vi fået meget læring af. CLT-dækket har også været en ny læring, da vi ikke har kunnet færdiggøre dækket indvendigt før få uger før aflevering. Derudover har der selvfølgelig været en del børnesygdomme i forbindelse med hele det samlede projekt, men det var en faktor, vi har haft med fra start.
Hvordan forløb selve monteringen på byggepladsen?
Anders Mainz: Vi har arbejdet med biobyg i ti år og anser os for at være specialister. Så det meste af det, vi har udført på projektet, har vi haft god forståelse for fra start.
Har brugen af de biogene materialer betydet forandring af andre metoder?
Jonas Bengtson: Generelt har vi bygget huset som vi plejer med pladsbyggebadeværelser og standard inventar. Men at bruge biobaseret isolering og plader i lejlighedsskellet, var ikke en løsning, vi bare kunne bruge fra et opslagsværk. Her måtte vi selv i gang med at udvikle det og sætte materialerne sammen, så kravene til sådan en væg kunne imødekommes, og bestå en fuldskala brandtest.
Andre væsentlige erfaringer?
Ikano har valgt at male med naturmaling. Og ser nu frem til at kunne drage erfaringer med drift og indeklimamålinger.
AKF
Rækkehuse i Brøndby. Husene er opført og beboerne er flyttet ind. Anders Borg har været projektudviklingschef og opsamler erfaringer fra byggeriet.
Hvilke biogene materialer har I brugt i byggeriet, og hvad har de erstattet?
Vi har i byggeriet arbejdet med en række biogene materialer, som i høj grad erstatter konventionelle løsninger i traditionelt opførte rækkehuse:
· Halm som erstatning for glasuld i facaden
· Hampefiberisolering som erstatning for glasuld i etageadskillelse
· Træfiberisolering som erstatning for glasuld i tagkonstruktion
· Trækonstruktioner som erstatning for betonkonstruktioner (generelt)
· Trækonstruktion med hampefiberisolering som erstatning for beton i lejlighedsskel
· Træfacade som erstatning for teglfacade
· Naturlig ventilation med ålegræsfiltre som alternativ til et mere traditionelt, mekanisk ventilationsanlæg
Hvordan var processen inden materialerne blev leveret på byggepladsen?
Det, der især var anderledes, var behovet for tidlig inddragelse og tidlig beslutningstagning. Med biogene materialer er der ofte ikke samme “frihed” til at kombinere materialer og standarddetaljer, som man typisk har i traditionelt byggeri. Derfor skulle vi tidligere i processen ned i detaljering, bl.a. af hensyn til brand, akustik, fugt og materialernes robusthed. Det betyder i praksis, at man på et tidligere tidspunkt må låse sig mere til konkrete produkter og leverandører, end man normalt gør.
Hvilke særlige faktorer måtte I tage hensyn til, som I normalt ikke gør?
Der er flere forhold, der kræver ekstra opmærksomhed:
· Vi fravalgte f.eks. lerpuds, fordi vi på det tidspunkt ikke kunne finde entreprenører, der havde de rette erfaringer eller som ville påtage sig opgaven.· Rådgivernes erfaring med biogene løsninger kan være en begrænsning, og det kræver mere fælles afstemning, dokumentation og læring undervejs.
· Når man bygger med biogene materialer, spiller vejret en større rolle i planlægningen end ved traditionelt byggeri. Vi var heldige med vejret i dette projekt, så her havde vi ikke nogen udfordringer med vejret ift. montagen. Vi har dog også erfaring fra et andet projekt, hvor montage i træ blev udført hen over efterår og vinter, hvilket fungerede fint. Elementerne er generelt godt pakket og beskyttet, og der bliver udført test og kontrol. Der kan dog være enkelte dage, hvor man må stoppe pga. kraftig regn. Under montage har montageholdet på regnvejrsdage været velforberedte med afdækning med presenninger, både på vægge og tag og særligt omkring samlingerne mellem elementerne.
Hvordan forløb selve monteringen på byggepladsen?
Overordnet tilfredsstillende, det var muligt at rejse et råhus på én dag. Der opstod dog efterfølgende væsentlige udfordringer, særligt i forbindelse med udførelsen af lofter og gulvlægning. Det medførte et behov for omfattende opretning af både lofter og gulve og dermed et betydeligt efterarbejde. Det er en vigtig erfaring for AKF, fordi det understreger, at modulbyggeri og biogene løsninger stiller høje krav til tolerancer og koordinering på tværs af fag, også efter selve montagen.
Har brugen af de biogene materialer betydet forandring af andre metoder?
Ja, flere design- og metodevalg har været påvirket af materialerne og den samlede strategi:
· Tagudhæng: Udhæng handler både om konstruktiv beskyttelse af facaden og om passivt design, hvor tagudhænget kan reducere overophedning, når solen står højt, men stadig give solindfald og varme, når solen står lavt.
· Solafskærmning mod vest: Mod vest er der arbejdet med skodder for at mindske overophedning i soveværelserne på 1. sal i aftentimerne.
· Fugtstrategi i konstruktionen: Vi har fravalgt traditionel dampspærre og anvendt en dampbremse i stedet.
· Konstruktionens masse og forankring: Da det er en let konstruktion, har vi arbejdet med at finde det rette ”optimum” mellem vægt over og under jorden, bl.a. fordi lette konstruktioner kan stille andre krav til forankring. Det er også en del af baggrunden for, at der er tilføjet CLT i stabiliserende vægge, hvor man ellers kunne vælge en lettere trækonstruktion.
Andre væsentlige erfaringer?
Når facaden f.eks. er i træ, er tagudhæng en god løsning, fordi facaden får mindre slagregn og dermed generelt holder længere. Overordnet er det væsentligt, at man tænker i helheder og detaljeløsninger, så materialernes egenskaber bliver en fordel i stedet for en risiko.
BIRCH EJENDOMME
1-plans rækkehus-boliger i Silkeborg. Rækkehusene afspejler den måde, Birch normalt bygger på, så erfaringerne kan omsættes til reel forandring i fremtidige byggerier. Mette Fredberg Schmidt er bæredygtighedsspecialist og opsummerer erfaringerne fra byggeriets projektleder og byggeleder.
Hvilke biogene materialer har I brugt i byggeriet, og hvad har de erstattet?
· Trækassetter som terrændæk, der har erstattet beton.
· Trækassetter i vægge, som har erstattet porebeton.
· Trækassetter i taget, hvilket dog ikke er uvant for os.
· Erstattet vores standard EPS-isolering (terrændæk), mineraluld (vægge) og glasuld (tag) med biogen isolering såsom papiruld og træfiberisolering.
Hvordan var processen inden materialerne blev leveret på byggepladsen?
Projekteringsforløbet blev væsentligt længere, da der var mange iterationer der skulle gennemgås. Dette skyldes at implementeringen af ”nye” byggematerialer og byggeprincipper kan have mange afledte konsekvenser. Processen stiller store krav til rådgivers kompetencer og villighed til at arbejde med nye materialer. Der stilles ligeledes krav til, at entreprenører og leverandører inddrages væsentligt tidligere ift. at sikre bygbarhed og montagehensyn.
Hvilke særlige faktorer måtte I tage hensyn til, som I normalt ikke gør?
Byggeperioden har været præget af udfordrende vejrforhold med regn, sne og blæst, hvilket normalt ikke fylder så meget i processen. Men i dette tilfælde har vejret stillet ekstra krav til planlægning, afdækning og udførelse for at undgå uhensigtsmæssig fugtpåvirkning af konstruktionerne.
Hvordan forløb selve monteringen på byggepladsen?
Der stilles væsentligt større krav til planlægningen. Der mistes en del fleksibilitet i byggeprocessen, da vejret pludselig spiller en stor rolle. Inddækning af projektet kunne have været en mulighed, men er en dyr løsning. De begrænsede pladsforhold på byggepladsen har nødvendiggjort en just-in-time leveringsstrategi, så materialer og elementer først ankom, når de skulle monteres. Fundamentering på skruefundamenter har desuden krævet særlig opmærksomhed på terrænforhold og arbejdsmiljø.
Har brugen af de biogene materialer betydet forandring af andre metoder?
Anvendelsen af biogene materialer har medført ændrede arbejdsgange, herunder øget fokus på inddækning, fugtsikring, vinduestætning samt planlægning af fastgørelsespunkter til køkkener og andre tunge installationer. Der er desuden prioriteret udhæng på bygningen for øget beskyttelse.
Biogene materialer og især arbejdet med terrændæk i trækonstruktioner har stillet store krav til, hvordan tekniske installationer føres i bygningerne. Terrændæk i trækonstruktioner giver ligeledes mange begrænsninger i forhold til, hvordan forsyninger kan føres og installationer kan udføres.
Andre væsentlige erfaringer?
Forsikring af byggeriet har været en væsentlig længere proces, fordi dette led i branchen ikke har store erfaringer med denne type byggeri.
Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk
Projektchef Michael K. Rasmussen
På vegne af VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com