Ikano fandt den dybe tallerken i Sverige
Et CLT-dæk med trykfast isolering under, placeret på en sandpude. Det er hvad Ikano boligs eksempelrækkehuse er opført på, og det er første gang, den løsning testes i Danmark. Erfaringerne peger på en enkel udførelse – men også klare benspænd.
Egentlig troede projektchef Jonas Bengtson fra CoreHome, at han skulle starte helt forfra, da der skulle findes et terrændæk og fundament til Ikano Boligs eksempelbyggeri i Vinge ved Frederikssund. Dogmet var, at begge dele skulle stå direkte på terræn og samtidig bidrage til, at byggeriet kunne opføres med et klimaaftryk på under 2,5 kg CO₂-ækv./m²/år.
”Det skulle være et CLT-dæk med trykfast isolering under monteret svømmende på en sandpude. En løsning, som ikke er prøvet i Danmark tidligere, så vi troede, at vi skulle opfinde den dybe tallerken,” fortæller Jonas Bengtson.
I researchen fandt projekt-teamet et hus langt oppe i Sverige, der var magen til det, Ikano Bolig ønskede at realisere. Det svenske projekt delte både beregninger og tegninger og kunne fortælle Ikano-holdet, at en fabrik lige uden for Malmø allerede havde industrialiseret konceptet og gav 50 års garanti på terrændækket.
”Vi fik hurtigt arrangeret et besøg, og inden vi forlod fabrikken igen, havde vi nærmest lagt en ordre. De er vant til at bygge svømmende terrændæk, fordi man i Sverige ikke kan grave i jorden på samme måde som os. De har langt mere klippegrund. Samtidig har de en stor tradition for træ og er ikke så bange for at bruge det i konstruktioner tæt på jorden, hvor vi i Danmark typisk holder det over terræn,” siger Jonas Bengtson og tilføjer:
”Herhjemme plejer vi at sige, at træ skal blive over jorden og ikke i vores fundamenter, så derfor stillede vi en række eksempler op over for bygherre for at beslutte, hvilken vej, vi skulle gå. Vi kom frem til, at så længe vi ikke var under jordniveau, men var på jord og opad, og så længe der var tørt omkring huset med omfangsdræn, så kunne vi kontrollere klimaet.”
En væsentlig del af udviklingsarbejdet derfra handlede om fugt og risikohåndtering. Oprindeligt var det planen at etablere en fugtspærre under konstruktionen, men den løsning blev senere droppet. Det ville være en for sårbar løsning i udførelsen.
Erfaringer fra Sverige viste blandt andet, hvordan vand kunne trænge ind under byggeprocessen og bevæge sig mellem lagene. De kunne dokumentere, hvordan fugten opførte sig, og hvordan det kunne tørres ud. Det gjorde, at projektet til sidst valgte helt at tage membranen ud af løsningen.
Svært at få CLT-firmaer med
Selvom selve princippet var afklaret, viste det sig vanskeligt at finde leverandører til CLT-elementerne.
”De skulle bare levere efter ingeniørberegninger og tegning. Men tilbagemeldingen var fra de fleste, at de ikke ville være med, fordi det var i nærheden af jordniveau. Det var et scenarie, der var drøftet med bygherre, for vi var godt klar over, at vi her gjorde noget, der ikke er tradition for herhjemme. Det alene afspejlede sig i, at halvdelen af vores fugtstrategirapport omhandlede terrændækket,” fortæller Jonas Bengtson.
Det endte med, at entreprenørfirmaet – et tømrerfirma – der var med i udviklingen af projektet, sagde ja til at løse opgaven med støtte fra terrændæk-producenten i Sverige.
Selve udførelsen viste sig at være enkel og effektiv. Fundamentet blev etableret på en traditionel sandpude, som blev afrettet med høj præcision.
Montagen af elementerne blev gennemført med assistance fra svenske specialister, som kendte systemet og kunne guide tømrerne på byggepladsen.
“Det første element tog en time, fordi det skulle låses korrekt. Derefter tog det omkring et kvarter per element. I alt blev 240 kvadratmeter terrændæk etableret på under fem timer i en proces, der fungerede over al forventning,” siger Jonas Bengtson.
Forankring drillede
Dog opstod der udfordringer i forhold til forankring, da bygningen er ret høj og ret stort samtidig med, at den er ret let og står udsat for vind. Det har krævet en forankring i jorden, og der er dokumentationen ikke særlig nem i forhold til bæreevne.
”Vi har sat store jordskruer, som dem, vi bygger huse på. De er ikke så lange, men de er sat i jorden, så vi kan dokumentere trækstyrken på dem,” siger Jonas Bengtson og forklarer, at det samtidig er et arbejde, der kræver præcision.
”I nogle af de første elementer havde vi fire forankringspunkter og to kloakker. Rundt omkring der, hvor kloakkerne kommer op af sandet, havde vi skåret 40x40 ud i dækket, og når der kommer 10-15 vandrør og trækrør op til teknikrummet bliver det lidt meget at samle på den plads. Derfor skal det være jord- og betonentreprenøren være meget præcis i sit arbejde, fordi de terrændæk, vi får leveret, er tilsvarende præcise”
For at dokumentere fundament og terrændækket i Vinge, er der bygget fugtmålere ind, som måler, om der sker en opfugtning i trædækket, og om det kommer udefra eller indefra.
Økonomi og fremtidige perspektiver
Konklusionen fra byggeriet er, at løsningen med et CLT-terrændæk er mulig. Dog er der et økonomisk forbehold. I eksempelrækkehuset er der installeret radiatorer, som gør, at løsningen ikke er meget dyrere end en traditionel F-sokkel løsning med radiatorer. Men skal der etableres gulvvarme, er regnskabet et andet.
”Der er mange timer og materialer i at lave gulvvarme på et CLT-terrændæk i forhold til et af beton, og den nød har vi ikke knækket endnu. Så hvis en bygherre vil have gulvvarme, så taber fundamentet økonomisk,” siger Jonas Bengtson.
Klimamæssigt er gevinsten til stede, men ikke så stor, som man umiddelbart kunne forvente.
“Vi har regnet på det, og det giver omkring et halvt kilo mindre CO2 per kvadratmeter sammenlignet med en F-sokkel, hvor der indgår noget beton. Så det er ikke fordi, at det er så vanvittigt meget. Et skruefundament kunne formentlig godt gøre det lidt mere klimavenligt, men ikke meget. Det overraskede os faktisk, da vi kiggede ind i det,” siger Jonas Bengtson.
Dyk videre ned i fundament og terrændæk
Filmen giver indblik i projektets løsninger og centrale overvejelser, herunder arbejdet med fundament og terrændæk.
Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk
Projektchef Michael K. Rasmussen
På vegne af VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com